logo
image 01
image 02
image 03

Bjørnsonsvej 63, st., 2500 Valby

Tilbring efteråret i jeres nye fine villalejlighed i Valbys Forfatterkvarter

Lige nu hvor bladene falder, lyset er bedårende september orange, og luften varsler et skifte, giver det mening at tage et grundigt kig på de store drømme. Boligdrømme. Familielivsdrømme. Er der et bedre tidspunkt end lige nu? Ikke hvis I drømmer om villaliv, Valbys charme og Forfatterkvarterets helt særlige energi. Livet skal liges lige nu, ikke sandt? 

På Bjørnsonsvej 63 ligger den mest mageløse villalejlighed til det gode liv. Forfatterkvarteret er det hyggeligeste, man kan forestille sig, simpelthen! Som nye naboer til skønne Vester Kirkegård, grønne Søndermarken - og 5 minutter fra hippe Vesterbro på cykel - vil du og din familie nok føle jer som nogle heldige kartofler. Her er nemlig også et helt fantastisk naboskab, der er sjove arrangementer for børnene alle fire årstider, og de voksne mødes ofte på den lokale café “HyggeNygge” til onsdags-klub, hvis man er på barsel eller har hjemmearbejdsdag. 

Den dejlige stuelejlighed er flot og gennemrenoveret med det fineste køkkenalrum og stue, stort soveværelse og to dejlige børneværelser. Og så simpelthen bare det lækreste badeværelse. Som i virkeligt lækkert! Fra køkkenet går I lige ud på jeres solrige træterrasse med adgang ned til egen privat opdelt have. 

Der er samtidig to eminente, gennemrenoverede rum i kælderen, hvor der er lavet udluftning og det hele. Og de står klar, parat, start til at blive brugt til hvad end, I kunne have lyst til. Derudover opbevaring, vaskerum, fælles lille værksted og toilet. Der er skiftet vinduer overalt, og huset har det rigtig godt, så der er ikke nogle store projekter på vej. Bare et sundt hus! 

Som ejere af Bjørnsonsvej 63 bliver I ejere af et hjem på en drømmebeliggenhed. I en lille boble af chamerende villaer, masser af smukke, gamle grønne træer, en kanon grundejerforening - og vupti! I er i gåafstand til metro, s-tog, bus, den populære bager, flere supermarkeder samt træningscentre, hvis man skulle få lyst til at løfte en vægt eller to. 

Nå, men den der drøm om det gode liv. Hvor børnene glæder sig til juletræstænding på legepladsen, fastelavns-tøndeslagning, påske-æggeløb, den store sommerfest med højdepunkt hvor ungerne laver vejmalerier på Karensgade - og et overflødighedshorn af endnu flere gode traditioner - ja, DEN drøm. Den tør vi godt love jer vil gå i opfyldelse lige her. Og vinteren, foråret og sommeren vil altid være noget af det smukkeste i netop Forfatterkvarteret. Ligesom lige nu; Bedårende efterår. 

Økonomi
Pris
9.495.000 kr.
Udbetaling
475.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
55.599 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
44.768 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.584 kr.
Nyeste