logo
image 01
image 02
image 03

Eschrichtsvej 16, 2500 Valby

Valby bakke, Olsenbandens Valby, Villads fra Valby, Lyset i Valby

Ja, kært område har mange navne og referencer, og det har netop Valby, fordi enhver der har besøgt Valby vil bare gerne bo her! Tilmed kan man - hvis man er rigtig heldig - få lov til at eje en bolig i området, der hedder Lyset i Valby. Et helt, helt idyllisk sted midt i byen, der føles magisk og særligt. For det ér det virkelig også. En lillebitte landsby helt for sig selv. Et sted man har lyst til at slå rødder og leve det gode familieliv. Præcis som i de gode gamle dage, som i en poetisk Peter Sommer melodi eller blot som en ganske almindelig familie der bare gerne vil eje det dejligste hus i Valby! 

Byggeforeningen Lyset består af omtrent 106 næsten ens huse i kvarteret mellem Vigerslev Allé og jernbanen i Valby. Husene var oprindeligt tofamiliehuse opført i 2 1/2 etage med en næsten kvadratisk grundflade på smalle og dybe grunde. I starten var alle huse kalket røde eller gule, men er i dag kalket i alle slags farver. Og farverne er smukke her. Selv solen og himmelen maler med lidt bredere penselstrøg her. Måske derfor området hedder Lyset i Valby. 
Lyset i Valby ér super populært, og de huse der er sammenlagt til én bolig er perfekte i både størrelsesindretning og med en ordentlig have til. Altså et helt oplagt familiehus. Der er samtidig et godt fællesskab i området, hvis man er til den slags. Og så er huset her beliggende på en af de absolut bedste placeringer - væk fra de lyde der ellers godt kan følge med at bo så centralt omkring København. Haven er virkelig hyggelig og vidunderlig, og I har det lange kig ned igennem rækkerne til de forskellige farver huse. Nå ja, og så har I en solsort, en mariehøne, en citronsommerfugl og en blåmejse som nærmeste nabo. 
På den magiske terrasse kan I nyde morgenkaffen, det kølige glas hvidvin eller den helt store sommermiddag. Sammen - eller med hele kvarteret. I bestemmer selv. For det her er jeres. Det kan det ihvertfald hurtigt blive. Skynd jer at ringe til Rikke! 

Økonomi
Pris
15.500.000 kr.
Udbetaling
775.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
84.482 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
69.109 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.892 kr.
Nyeste