






George Marshalls Vej 3, st. tv, 2450 København SV
Lækkerbisken tilsat himmel, ro og livet ved vandet
Tænk at det er muligt at bo så lækkert som lige her. Mere kan altså ikke bede om. Det skulle da lige være et par nye badebukser, en svømmetur, adgang til sauna og muligheden for at hente friskbrygget kaffe eller lave en iskold aperol på terrassen på varme dage bagefter. Nå, ja - altsammen er også en del af pakken her. Det er derfor, lejligheden her er vanvittig eftertragtet. Det er den lokale kajakklub efter sigende også.
Københavns mest populære ørige, Engholmene, med gader af velvalgte navne efter tidligere Nobelprismodtagere, som ekselerede i fred. George Marshalls Vej er én af de dejlige gader. Meget sigende er det svært at finde et mere fredeligt sted at vågne hver morgen og tilbringe tilværelsen. Hverdage og weekender flyder lidt sammen her - på den gode måde.
Selve lejligheden står knivhamrende skarpt. Sælger har forfinet både køkkenrum og badeværelse, siden de overtog lejligheden. Og de har passet så godt på de flotte rum, at alt fremstår helt nybygget. Derudover er lejligheden meget unik, fordi den ligger i stuen, så du har fordelene af det store terrasseområde imod gården - hvorfra man i øvrigt også har et perfekt kig til vandet, og ligger med uforstyrret afstand til naboer.
Imod gaden bor man højt hævet, og har kigget hen over fortovet og udsigt lige direkte ned igennem havneløbet. Det er en virkelig unik udsigt!
Så… Hvis du elsker privatliv, drømmer om at bo ved vandet og samtidig mener, at du skal kunne komme fluks ind til byen, når du vil - ja, så er svaret Engholmene. Den rolige oase med vand, grønne træer, et godt naboskab og lækre restauranter og indkøbsmuligheder. Ferie-året-rundt-følelsen. Formidabelt!



