






Søvang Alle 27, 2. th, 2770 Kastrup
Sommergave fra os til dig: Dyp tæerne i Øresund lige når du vil
En helt vidunderlig lejlighed som nabo til Kastrup Søbad kan blive dit nye hjem. Hver morgen og hver aften kan du få lov til at mærke havets ro på krop og sjæl - og alligevel er du tæt på storbyens tempo og puls. Det lyder for godt til at være sandt, men den er god nok - den store lejlighed på Søvang Allé 27 kan blive din!
Det er faktisk to lejligheder, som er slået sammen til én dejlig lejlighed på 121m2, så plads er her rigeligt af - endda to badeværelser.
Forestil dig at vågne op her, drikke dagens første kop kaffe, måske tage badetøflerne på - og så gå en frisk tur ned til lystbådehavnen. Bedre start på dagen findes ikke. Når du har ærinder eller planer i byen, ja så er metroen heldigvis også tæt på, så alting er bare nemt her. Nem, bekvemt og virkelig skønt!
Grønt er her også. Du bliver en del af det gode naboskab, der både dyrker urtehaver, drivhus og det lækreste fællesareal med græsplæne, grill og legeplads (for måske er I to eller tre?) - i hvert fald: Området scorer 10 ud af 10 på familievenlighed og muligheder. På hygge og gode oplevelser. Og så er det jo også et plus, at Amager Strandvej er virkelig hipt lige nu. Gode restauranter, kaffebarer, træningscentre og total feriestemning er noget som området er kendt for - og der ér en grund til, at folk bliver boende her. Det er en sand gave at få lov til at bo her - i den smukke bygning fra 1918. Stedet hvor eftermiddagssolen altid finder vej.
Skal Søvang Allé være din nye adresse? Så ring fluks til Rasmus! Rygtet siger, at når han ikke er på kontoret, ja så er hans nye yndlingsspot blevet Kastrup Søbad.
Økonomi
Pris
5.995.000 kr.Udbetaling
300.000 kr.Brutto (ex. ejerudgifter)
32.653 kr.Netto (ex. ejerudgifter)
26.582 kr.Ejerudgifter pr. md.
6.851 kr.Rasmus Dorph Søgaard



