Sønder Boulevard 74, 5. th., 1720 København V

Attraktiv og højt placeret lejlighed med rummelig altan og fantastisk kig ud over Sønder Boulevard

I skal til Sønder Boulevard, hvor der helt oppe øverst i en charmerende og københavnerklassisk ejendom venter jer en lejlighed helt uden sidestykke. Her er både højt til loftet, lækre gulve og en dejligt lys disponering, og det er blot en brøkdel af de goder, der venter jer. Lejligheden appellerer til mange, men den vil i særdeleshed tiltale jer, som drømmer om skønne omgivelser ude som inde.

Beliggenheden bliver næsten ikke bedre eller mere central på Vesterbro: Sønder Boulevard ligger som en attraktiv hovedpulsåre gennem det indre Vesterbro, og den forbinder en række velbesøgte gader med caféer, butikker og klassiske beværtninger. I får det fulde udbytte af Vesterbros charme, samtidig med at den høje beliggenhed i ejendommen sørger for, at jeres hverdag foregår forholdsvist roligt uden larm og forstyrrelser fra gaden. Og når vi allerede er ved rolige omgivelser, skal det også nævnes, at I har nem adgang til både Enghaveparken og Søerne.

Det er ved dør nummer 74, at jeres nye tilværelse snart skal udfolde sig, og I vil allerede fra bygningens flotte udtryk få en klar idé om, at der er tale om noget helt specielt. Ejendommen er opført i 1900 men er løbende vedligeholdt, således at den har kunnet følge med tiden. Der er mulighed for at parkere både bil og cykel på de mange omkringliggende gader, og bag bygningens mure har I adgang til et hyggeligt gårdmiljø til deling med resten af karréen. Her kan I nyde de skønne udearealer helt afskærmet fra storbyens liv.

I skal tage trappen helt op til den øverste etage, og bag hoveddøren venter jer en helt fantastisk lejlighed, som fortjener at blive oplevet med egne øjne. Kvadratmeterne lyder på 75, men takket være den imponerende loftshøjde på intet mindre end syv meter samt en praktisk sovehems, vil boligen synes usandsynligt meget større. I forlængelse heraf kommer endnu et værelse, et stort badeværelse med separat bruseniche og badekar samt et rummeligt alrum, der på fineste vis formår at forbinde både Unoform-køkkenet, spisestuen og stuen med hinanden. Hver og en afdeling er flot udført med velvalgte materialer, og med både Dinesen plankegulve, glatte hvide vægge er I godt sat for en fantastisk tilværelse. Slutteligt kommer udgangen til den rummelige altan fra alrummet, og den bliver blot prikken over i'et for dette helstøbte hjem, som er lige til at flytte ind i.

Velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.