Halmtorvet 29E, st. th., 1700 København V

Enestående 3V'er med privat have på Vesterbro

På en af Vesterbros bedste adresser ligger denne treværelses lejlighed, som venter på dens nye ejer. Den kvalitetsbevidste lejlighed ligger midt i byen tæt på Søndre Boulevard, Kødbyen og Enghave Plads - en bedre beliggenhed fås ikke! Tilmed medfølger den skønneste, private have, og så er den yderst velegnet som forældrekøb såvel som til det grå guld.

Her kommer du til at udfolde din tilværelse på 87 velindrettede kvadratmeter. Den højloftede bolig har en rumfordeling i top, hvor det strømlinede køkken prydes af grebsløse overflader og integrerede hvidevarer, der giver de bedste forudsætninger for madlavningen.
Her lyser sprossede vinduer det indre op, og den brede vindueskarm kan anvendes som en hyggelig siddeplads. Der er delvis åben forbindelse til opholdsstuen, som emmer af sjæl og charme og har plads til en spise- og sofaafsnit. Dertil kommer et regulært soveværelse med indbygget skabsplads, og som får sollys med et bredt vinduesparti. Der er også mulighed for at rykke køkkenet ind i stuen, så man kan lave to soveværelser. Slutteligt kommer en entré samt et moderne badeværelse med kombineret badekar, rainshower og vaskefaciliteter.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1864, hvor apoteker Alfred Benzon erhvervede bygninger på Vesterbro. Det blev til Benzons Fabrikker i 1909, og projektet er udformet af Kant Arkitekter og designer Morten Voss, som har haft stort fokus på bygningens historie, som skinner igennem i det nye New Yorker-look. Lejligheden er derfor fyldt med smukke detaljer og er lavet med de bedste materialer - kvalitet og stil er altså gennemgående i indretningen. En af de elementer, som gør boligen til noget helt specielt, er den private have, der medfølger, hvor du f.eks. kan møblere et loungeområde og få glæde af udendørslivet. Du kommer også til at få adgang til et lukket gårdmiljø med flere forskellige hyggekroge, der bl.a. indebærer græsplæne, legeplads og havemøbler.

Her på Halmtorvet 29E, st, th kommer du til at bo på en af Vesterbros bedste adresser: Boligen har en helt enestående beliggenhed, hvor du får nem adgang til alle Vesterbros pulserende muligheder. Med Søndre Boulevard og Kødbyen nærmest i baghaven kan du frekventere de mange populære caféer og barer, der ligger tæt på. Den hyggelige Litauens Plads er også få meter fra hjemmet, mens velbesøgte Enghave Plads og Enghaveparken ligger 800 meter væk. Desuden er der indkøbsmuligheder få meter fra hoveddøren, mens både Dybbølsbro St. og Enghave Plads Metro ligger inden for 800 meters afstand, så du nemt og hurtigt kan komme rundt i byen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.