






Studsgaardsgade 26, st., 2100 København Ø
Hvor mange ord kan du finde på, der starter med “fælles”?
Grunden til vi spørger er, at der er virkelig noget ganske særligt ved områder, veje, villakvarterer, rækkehuse og hjem, hvor man mærker, at man er fælles om noget i kvarteret. Man taler sammen. Man passer på hinanden. Man holder en vejfest sammen i ny og næ. Og man lever vist længere, når man er fælles om noget, det siger de kloge i hvertfald. Ja, fællesskaber er livsnødvendige og heldigvis også hamrende underholdende for det meste. Livet skal være en fest, og det er der absolut mulighed for lige her.
Vi er på Østerbro i Studsgaardsgade. Gaden der nyder godt af traditionsrige begivenheder året rundt og fællesarrangementer for de heldige, der bor her.
Lyngbyvejskvarteret er et af de mest eftertragtede kvarterer lige nu, dels på grund af den vanvittigt gode beliggenhed - dels på grund af den gode stemning a la landsby midt i storbyen. Her kan man nemt lytte til den lokale solsort kvidre, selvom byens puls blot er et par hovedveje herfra. Men roen - den kendetegner virkelig kvarteret omkring Studsgaardsgade.
Denne charmerende og åh så fine lejlighed ligger faktisk i et stort hus, der er delt op i tre mindre boliger. Lyder det ikke bare alt for hyggeligt? Villafølelsen er altså fuldkommen her, men du bliver den glade ejer af din egen skønne lejlighed.
Haven deler I naturligvis, og det er altså en vidunderlige have fuld af lys og med masser af plads til hyggekroge, havestole eller hvad man nu ønsker sig i sin have. Blomster f.eks. Jord under neglene eller måske en spirende urtehave, en hængekøje eller et fuglebad.
Hop på cyklen og vupti! Så står du pludselig i Fælledparken, midt i indre København eller ved Svanemøllen strand. Med andre ord: Alle muligheder er dine, og de er lige i nærheden. Men altså, Studsgaardsgade har efter vores mening alt, hvad du behøver.



