Valby Langgade 199, 1. tv., 2500 Valby

FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR TOVÆRELSES LEJLIGHED MED STOR ALTAN

Vi udbyder lige nu en lækker lejlighed i en flot ejendom med styr på tingene, hvor I får fornøjelsen af en nyopført sydvestvendt altan, som ligger helt ugeneret. Lejligheden byder på en planløsning, der henvender sig både den lille børnefamilie, forældrekøbet, den studerende eller pensionisten, og så er den delevenlig. Lyder det som noget for jer? Så kan I bladre frem til næste kapitel af jeres boligeventyr!

De første par sider handler om indflytning og indretning, og her får I nogle gode kvadratmeter i stuen, hvor et flot plankegulv binder alle rummene sammen i lejligheden og danner et smukt fundament for indretning af både et spisestueareal og et afslappende sofaarrangement, hvor nymalede vægge, nye stikkontakter og nye lydisolerende vinduer giver jer nogle gode rammer for hverdagen.

Tilstødende stuen er hjemmets soveværelse. Rummet har plads til det fornødne med klædeskab, seng, sengebord og et skrivebord til hjemmekontor. Fra soveværelset tilgår i altanen, som er stor, solrig og fuldstændig privat med en naturskøn udsigt til ejendommens hyggelige og private gårdmiljø - her kan børnene trygt løbe og lege. På altanen er der god plads til, at I kan skabe et dejligt uderum med hyggekrog, blomsterkrukker, siddepladser og cafébord.

Hvad end I nyder at lave mad eller ej, så vil I blive utrolig glade for jeres nye køkken, der står i det mest stilrene design med alt i hårde hvidevarer, hvorfra I kan åbne vinduet ud til altanen og servere maden direkte. Jeres nye badeværelse viser sig med rene hvide linjer og lækre armaturer og rainshower fra Grohe.

Det er en veldrevet ejerforening med et godt naboskab og sammenhold, der står klar til at byde jer velkommen. Her er der gode muligheder for indflydelse og inddragelse, da det er en lille ejerforening. Og så er alle fælleslån betalt. I får privat loft- og kælderrum, og der er fælles vaskeri og opbevaringsareal i kælderen. Der er mulighed for gratis parkering i den private gård med automatisk port. Som en lille bonus til den ellers meget private og ugenerede bolig, så er lejligheden under jeres fast udlejet til erhverv, det betyder, at der ikke er nogen efter kl 17.

I kommer til at bo yderst centralt med kort til alle hverdagens fornødenheder og storbyens fristelser. I vil nemt og bekvemt kunne klare de daglige indkøb, da tre dagligvarebutikker ligger som perler på en snor få 100 meter fra hoveddøren, ligeså vel som Spinderiet ligger lidt nede af gaden. Når hverdagen kalder på spontane gåture, så er Frederiksberg Have, Søndermarken og Damhussøen oplagte at besøge. Vil I ind til byen, så kan I tage bus 26 til Rådhuspladsen foran opgangen, og ellers kan Roskildevej fragte jer ind på Vesterbro med en cykeltur på 10 minutter. Ålholm St. er 350 meter væk og S-togets B-linje 600 meter fra matriklen. Der er også kort til både skole og pasningstilbud.

Har I lyst til at se indretningsmulighederne med egne øjne, så kontakt os for en fremvisning!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.