Ryesgade 112B, 3. th., 2100 København Ø

Herskabelig lejlighed på indre Østerbro

Som adressen Ryesgade 112B, 3 th. afslører får du en yderst elegant og herskabelig lejlighed med en uovertruffen beliggenhed centralt på Østerbro med Trianglen, søerne og Fælledparken som dine naboer. Således er hjemmet det perfekte match til den livsnydende single, det boligsøgende par og egner sig desuden som forældrekøb.

Boligen starter i en lys entré, der vidner om resten af de 47 kvadratmeters herskabelige indretning, som du kommer til at råde over. Herfra har du på højre hånd åben forbindelse til den elegante stue, hvor nydelige paneler og stuk løber langs væggene og loftet og forsyner dig med et opholdsrum, som du vil elske at kunne læne dig tilbage i. Sådanne skønne detaljer går igen i dit fremtidige soveværelse, der som en lækker detalje giver dig mulighed for at åbne op til den friske luft allerede fra morgenstunden. De indre rammer gemmer ydermere på et badeværelse med separat brus samt et køkken, der er udformet i et enkelt design og på praktisk vis udstyret med vaskemaskine.

Når du skuer op mod den flotte og charmerende københavnerejendom, får du en fornemmelse for den sjæl, som er blevet tilført bygningen siden dets opførselsår 1885. Selve lejligheden er dog senest ombygget i 1975 og fremstår fuldstændig indflytningsklar. Du har mulighed for at stille cyklen i det tilhørende gårdområde, og som prikken over i'et bliver du med denne lejlighed desuden den heldige ejer af en fantastisk sydvendt altan, der giver dig et dejligt udsyn til dine omgivelser.

Sidst, men bestemt ikke mindst får du en aldeles attraktiv og misundelsesværdig beliggenhed på indre Østerbro få meter fra Trianglen. Her kan du bruge mange eftermiddage med gåture om søerne, der venter nærmest lige udenfor din hoveddør, ligesom en solrig dag uden besvær kan tilbringes på Fælledparkens grønne arealer. Hvad end humøret er til en shoppingtur eller et cafebesøg finder du det i det skønne gadebillede, der strækker sig forbi på de hyggelige stræder og altid livlige Østerbrogade, der ligger lige om hjørnet.

Så skynd dig at booke en fremvisning, før andre forelsker sig i denne skønne lejlighed!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.